Bosnien og Hercegovina Bosna i Hercegovina Босна и Херцеговина | |
---|---|
Motto: Intet | |
![]() | |
Hovedstad og største by | Sarajevo 43°51′N 18°22′Ø / 43.850°N 18.367°Ø |
Officielle sprog | Bosnisk, kroatisk, serbisk |
Regeringsform | Føderal republik |
Christian Schmidt | |
Denis Bećirović | |
Borjana Krišto (fra 2023) | |
Uafhængighed | |
• Fra Jugoslavien | 5. april 1992 |
Areal | |
• Total | 51.197 km2 |
Befolkning | |
• Anslået | 3.816.459 (2022)[1] ![]() |
• Tæthed | 74,5/km2 |
BNP (nominelt) | USD 23,65 mia. (2021)[2], USD 24,53 mia. (2022)[3], 7,75 mia. (1990)[4], 6,12 mia. (1991)[5], 4,74 mia. (1992)[6], 3,63 mia. (1993)[7], 1,26 mia. (1994)[8], 1,87 mia. (1995)[9], 2,79 mia. (1996)[10], 3,67 mia. (1997)[11], 4,12 mia. (1998)[12], 4,69 mia. (1999)[13], 5,57 mia. (2000)[14], 5,80 mia. (2001)[15], 6,73 mia. (2002)[16], 8,50 mia. (2003)[17], 10,16 mia. (2004)[18], 11,22 mia. (2005)[19], 12,86 mia. (2006)[20], 15,78 mia. (2007)[21], 19,11 mia. (2008)[22], 17,61 mia. (2009)[23], 17,18 mia. (2010)[24], 18,64 mia. (2011)[25], 17,23 mia. (2012)[26], 18,18 mia. (2013)[27], 18,56 mia. (2014)[28], 16,40 mia. (2015)[29], 17,12 mia. (2016)[30], 18,33 mia. (2017)[31], 20,48 mia. (2018)[32], 20,48 mia. (2019)[33], 20,23 mia. (2020)[34], 23,67 mia. (2021)[35], 24,53 mia. (2022)[36], 27,51 mia. (2023)[37] ![]() |
Valuta | Konvertibilna mark - EUR (BAM ) |
Tidszone | UTC+1 (CEST) |
UTC+1 (CEST) | |
Kendings- bogstaver (bil) | BiH (Bosna i Hercegovina) |
Luftfartøjs- registreringskode | T9 |
Internetdomæne | .ba |
Telefonkode | +387 |
ISO 3166-kode | BA, BIH, 070 |
|
Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk og serbisk – latinsk alfabet: ‘’Bosna i Hercegovina’’; bosnisk og serbisk – kyrillisk alfabet: Боснa и Херцеговина) er et land beliggende på Balkanhalvøen. Det består af tre konstituerende folk og er administrativt opdelt i to enheder: Republika Srpska og Føderationen Bosnien-Hercegovina. Landet er overvejende omgivet af land, men har en smal kyststrækning ved Adriaterhavet i sydvest. Det grænser op til Kroatien mod nord og vest, Montenegro mod sydøst og Serbien mod øst. Tidligere var Bosnien-Hercegovina en af de seks republikker i den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien.
Bosnien udgør størstedelen af landets territorium og har et moderat fastlandsklima, kendetegnet ved varme somre og kolde, snefyldte vintre. De centrale og østlige områder er overvejende bjergrige, mens de nordvestlige egne er kuperede, og den nordøstlige del primært består af fladt terræn. Hercegovina, der dækker den sydlige del af landet, har et middelhavsklima og er ligeledes bjergrigt. Landets hovedstad og største by er Sarajevo, efterfulgt af Banja Luka, Tuzla, Zenica og Mostar.
Bosnien-Hercegovina er hjemsted for tre primære etniske grupper, der i forfatningen betegnes som “konstituerende folk”. Bosniakker udgør den største befolkningsgruppe, mens serbere og kroater henholdsvis er den næststørste og tredjestørste gruppe. På dansk betegnes alle indbyggere fra Bosnien-Hercegovina som bosniere, uanset deres etniske tilhørsforhold. De primære forskelle mellem de konstituerende folk findes på religiøst og kulturelt niveau: Bosniakker er overvejende muslimer, bosniske serbere tilhører primært den ortodokse kirke, mens bosniske kroater fortrinsvis er katolikker. Udover de konstituerende folk findes flere minoritetsgrupper, som i forfatningen klassificeres som “andre”. Disse omfatter blandt andre jøder, romaer, albanere, montenegrinere, ukrainere og tyrkere.
Det politiske system i Bosnien-Hercegovina er komplekst og karakteriseret ved en høj grad af decentralisering. Landet har en lovgivende forsamling med to kamre samt et trepersoners præsidentskab, hvor hvert medlem repræsenterer en af de tre konstituerende folk. Den centrale regering har begrænset magt, idet landet er opdelt i to autonome enheder – Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska – samt Brčko-distriktet, som fungerer som en selvstyrende enhed med sin egen lokale administration. Føderationen Bosnien-Hercegovina, også kendt som Den Bosniakisk-kroatiske Føderation, er yderligere opdelt i 10 kantoner, hver med selvstændigt styre.