Bosnien-Hercegovina

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Bosnien og Hercegovina

Bosna i Hercegovina
Босна и Херцеговина
Bosnien-Hercegovinas nationalvåben
Nationalvåben
MottoIntet
Bosnien-Hercegovinas placering
Hovedstad
og største by
Sarajevo
43°51′N 18°22′Ø / 43.850°N 18.367°Ø / 43.850; 18.367
Officielle sprogBosnisk, kroatisk, serbisk
RegeringsformFøderal republik
Christian Schmidt
Denis Bećirović
Borjana Krišto (fra 2023)
Uafhængighed
• Fra Jugoslavien
5. april 1992
Areal
• Total
51.197 km2
Befolkning
• Anslået
3.816.459 (2022)[1] Rediger på Wikidata
• Tæthed
74,5/km2
BNP (nominelt)USD 23,65 mia. (2021)[2], USD 24,53 mia. (2022)[3], 7,75 mia. (1990)[4], 6,12 mia. (1991)[5], 4,74 mia. (1992)[6], 3,63 mia. (1993)[7], 1,26 mia. (1994)[8], 1,87 mia. (1995)[9], 2,79 mia. (1996)[10], 3,67 mia. (1997)[11], 4,12 mia. (1998)[12], 4,69 mia. (1999)[13], 5,57 mia. (2000)[14], 5,80 mia. (2001)[15], 6,73 mia. (2002)[16], 8,50 mia. (2003)[17], 10,16 mia. (2004)[18], 11,22 mia. (2005)[19], 12,86 mia. (2006)[20], 15,78 mia. (2007)[21], 19,11 mia. (2008)[22], 17,61 mia. (2009)[23], 17,18 mia. (2010)[24], 18,64 mia. (2011)[25], 17,23 mia. (2012)[26], 18,18 mia. (2013)[27], 18,56 mia. (2014)[28], 16,40 mia. (2015)[29], 17,12 mia. (2016)[30], 18,33 mia. (2017)[31], 20,48 mia. (2018)[32], 20,48 mia. (2019)[33], 20,23 mia. (2020)[34], 23,67 mia. (2021)[35], 24,53 mia. (2022)[36], 27,51 mia. (2023)[37] Rediger på Wikidata
ValutaKonvertibilna mark - EUR (BAM)
TidszoneUTC+1 (CEST)
UTC+1 (CEST)
Kendings-
bogstaver (bil)
BiH (Bosna i Hercegovina)
Luftfartøjs-
registreringskode
T9
Internetdomæne.ba
Telefonkode+387
ISO 3166-kodeBA, BIH, 070
  1. nuværende serbisk medlem af præsidentskabet
  2. nuværende bosniakisk medlem af præsidentskabet
  3. nuværende kroatisk medlem af præsidentskabet

Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk og serbisklatinsk alfabet: ‘’Bosna i Hercegovina’’; bosnisk og serbiskkyrillisk alfabet: Боснa и Херцеговина) er et land beliggende på Balkanhalvøen. Det består af tre konstituerende folk og er administrativt opdelt i to enheder: Republika Srpska og Føderationen Bosnien-Hercegovina. Landet er overvejende omgivet af land, men har en smal kyststrækning ved Adriaterhavet i sydvest. Det grænser op til Kroatien mod nord og vest, Montenegro mod sydøst og Serbien mod øst. Tidligere var Bosnien-Hercegovina en af de seks republikker i den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien.

Bosnien udgør størstedelen af landets territorium og har et moderat fastlandsklima, kendetegnet ved varme somre og kolde, snefyldte vintre. De centrale og østlige områder er overvejende bjergrige, mens de nordvestlige egne er kuperede, og den nordøstlige del primært består af fladt terræn. Hercegovina, der dækker den sydlige del af landet, har et middelhavsklima og er ligeledes bjergrigt. Landets hovedstad og største by er Sarajevo, efterfulgt af Banja Luka, Tuzla, Zenica og Mostar.

Bosnien-Hercegovina er hjemsted for tre primære etniske grupper, der i forfatningen betegnes som “konstituerende folk”. Bosniakker udgør den største befolkningsgruppe, mens serbere og kroater henholdsvis er den næststørste og tredjestørste gruppe. På dansk betegnes alle indbyggere fra Bosnien-Hercegovina som bosniere, uanset deres etniske tilhørsforhold. De primære forskelle mellem de konstituerende folk findes på religiøst og kulturelt niveau: Bosniakker er overvejende muslimer, bosniske serbere tilhører primært den ortodokse kirke, mens bosniske kroater fortrinsvis er katolikker. Udover de konstituerende folk findes flere minoritetsgrupper, som i forfatningen klassificeres som “andre”. Disse omfatter blandt andre jøder, romaer, albanere, montenegrinere, ukrainere og tyrkere.

Det politiske system i Bosnien-Hercegovina er komplekst og karakteriseret ved en høj grad af decentralisering. Landet har en lovgivende forsamling med to kamre samt et trepersoners præsidentskab, hvor hvert medlem repræsenterer en af de tre konstituerende folk. Den centrale regering har begrænset magt, idet landet er opdelt i to autonome enheder – Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska – samt Brčko-distriktet, som fungerer som en selvstyrende enhed med sin egen lokale administration. Føderationen Bosnien-Hercegovina, også kendt som Den Bosniakisk-kroatiske Føderation, er yderligere opdelt i 10 kantoner, hver med selvstændigt styre.

  1. ^ www.cia.gov (fra Wikidata).
  2. ^ Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
  3. ^ Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
  4. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  5. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  6. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  7. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  8. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  9. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  10. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  11. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  12. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  13. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  14. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  15. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  16. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  17. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  18. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  19. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  20. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  21. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  22. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  23. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  24. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  25. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  26. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  27. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  28. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  29. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  30. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  31. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  32. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  33. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  34. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  35. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  36. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).
  37. ^ data.worldbank.org, hentet 9. april 2025 (fra Wikidata).

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne